Politiet efterlyser tre mistænkelige biler

To litauere er varetægtsfængslet i en sag om en række indbrud i Aabenraa. Politiet efterlyser i den forbindelse tre biler, der formodes at kunne sættes i forbindelse med de pågældende indbrud og de to litauere. To af køretøjerne er senest set på en rasteplads ved Kolding.

De efterlyste biler er:

En sort Honda Civic med reg.nr. GJM281M.

En grå Toyota Avensis med reg.nr. FNM557.

En blåmetallic Ford Mondeo med reg.nr. YH51NFY.

Indbruddene er begået i tidsrummet mellem den 24.-30. marts.

Politiet beder borgerne om hjælp til at lokalisere de tre biler. Har man set bilerne, eller kender til ejerne af en eller flere af de tre biler, bedes man kontakte politiet hurtigst muligt på 1-1-4.

Politiet vil også gerne i kontakt med folk, der eventuelt kender til et sted, hvor de to litauere kunne have opholdt sig.

Dagens Gossip