Politiet efterlyser tre tricktyve, der går efter ældre borgere: Har du set denne bil?

Skrevet af Jesper Larsen

08/05/2015

Dagens topnyheder

Københavns Politi efterlyser en mand og to kvinder, som mistænkes for at stå bag to røverier og syv tricktyverier – alle begået mod ældre borgere.

- Københavns Politi ser med stor alvor på denne form for kriminalitet, og vi beder derfor nu om offentlighedens hjælp til at finde frem til personerne, siger politikommissær Bo Hass Jensen, Tyveri- og Røverisektionen ved Københavns Politi.

Derudover efterlyses en Nissan Primera årgang 1998, som de tre er kørende i. 

De tre personer beskrives som:

A: mand med Kasket/Sixpence, briller/solbriller.

B: kvinde, kraftig med mørkt/sort hår

C: kvinde, slank med rødblondt hår og briller.

Fremgangsmåden har været, at gerningsmændene har foretages pinkodeafluringer – oftest foretaget af A/manden i diverse Supermarkeder. Gruppen har herefter fulgt efter de forurettede hjem mod dennes bopæl og ofte videre ind i opgangene. Her har gruppen i flere tilfælde fastholdt eller skubbet til forurettede, hvilket løfter sagerne til at være røveri. Som tidligere nævnt har alle de forurettede været ældre mennesker mellem 70 og 90 år.

Se billeder af de mistænkte i galleriet herunder.