Politiet efterlyser mand, som anvendte vold for at tage sin 3-årige datter fra hendes bedsteforældre

Skrevet af Ninna Andreasen

12/10/2015

Mest læste i dag

Københavns Vestegns Politi efterlyser den 37-årige UK.

Han er mistænkt for at have afhentet sin treårige datter hos hendes bedsteforældre i formiddag klokken 9.30 på Byvej i Hvidovre. Under afhentningen begik han ifølge politiet vold og skubbede.

Datterens mor har fuld forældremyndighed. Den 37-årige har kun lov til at se datteren under overvåget samvær. Derfor er der ifølge politiet tale om unddragelse af forældremyndigheden.

UK beskrives som: Dansk, mand, almindelig til kraftig af bygning, cirka 182 centimeter høj og med kort sort hår. Han var på gerningstidspunktet iklædt gul trafik/arbejdervest og hvide arbejdsbukser.

Pigen er hans egen datter, der er tre år gammel. Hun beskrives som dansk af udseende med mellemlangt, lyst hår. Hun var iført orange termojakke og termobukser.

Han kørte fra adressen i Hvidovre i en mørkeblå VW Transporter med ukendt registrerings nummer og ikke set siden.

UK kan ifølge politiet være psykisk ustabil – dog er der ikke umiddelbart frygt for pigens velbefindende.

Københavns Vestegns Politi kan kontaktes på telefonnummer 114, hvis man har oplysninger om, hvor faderen og datteren kan befinde sig.

Opdatering: Dagens.dk har anonymiseret UK i artiklen.

Følg Dagens Efterlysninger for flere lignende artikler: