Politiet efterlyser vidner til dødsbrand som kostede mand livet i nat

I går klokken 01.50 brød en villa i brand på Sognevej 8 i Brøndby.

Ilden og eksplosion ødelagde huset helt, og i dag har politiet fundet liget af en mand på adressen.

Man efterlyser derfor nu vidner til dødsbranden.

Mens huset brændte så vidner en mand løbe fra Sognevej og videre af Brøndbyøstervej.

Læs også: Politiet finder mand død i nedbrændt villa i Brøndby

Han var cirka 20-25 år, cirka 180 centimeter høj, spinkelt bygget og i mørkt tøj.

- Vi vil gerne i kontakt med ham – måske er han blot et vidne. Vi hører også gerne fra andre vidner, som har set noget i området omkring Sognevej cirka kl. 01.50 søndag morgen, siger vicepolitiinspektør Charlotte Skovby.

Henvendelse døgnet rundt til Københavns Vestegns Politi på telefon 43 86 14 48. Sagen bliver behandlet som et mistænkeligt dødsfald.

Af hensyn til den videre efterforskning ønsker politiet ikke at komme med ydereligere detaljer for øjeblikket.

Dagens Gossip