Politiet efterlyser to vidner til røveri mod kiosk

Skrevet af Ninna Andreasen

12/09/2014
Lokalpolitiet i Ringsted efterlyser to vidner til et kioskrøveri, som man gerne vil i kontakt med. Røveriet fandt sted den 23. august på Jernbanevej i Ringsted. I forbindelse med eftersøgning af gerningsmændene til røveriet talte betjente kort med vidnerne. Desværre fik betjentene ikke noteret vidnernes identitet. Den ene er formentlig en vagtmand, som omkring klokken 23.30 talte med politiet på arealet lige syd for jernbanesporene. Den anden er en mandlig hundelufter, som politet hastigt talte med på Søndervang. Vidnerne bedes kontakte efterforskningssektionen ved lokalpolitiet i Ringsted, så de kan blive afhørt om det, de har set. Røver truede med kniv Klokken 23.29 den 23. august modtog politiet et alarmopkald fra en mandlig medarbejder i kiosken på Ringsted station om et netop overstået røveri. Han oplyste, at han i forbindelse med oprydning var blevet passet op i butikkens baggård af to røvere og truet med en kniv til at åbne pengeskabet. Som udbytte fik røverne kontanter, skrabelodder og cigaret-kartoner udleveret, inden de forlod kiosken. Medarbejderen så, at den ene røver flygtede tværs over sporene i sydlig retning, men så ikke, hvor den anden røver flygtede hen. Den ene røver beskrives som: Mand, cirka 165 centimeter høj, buttet, iført sort jakke med hætte, halstørklæde for munden. Han medbragte køkkenkniv. Den anden beskrives som: Mand, cirka 180 centimeter høj, muligt mørk i løden. Han var iført sort dynejakke og olivengrønne bukser. Politiet ledte med flere patruljer efter røverne, men fandt dem ikke.

Mest læste i dag

Lokalpolitiet i Ringsted efterlyser to vidner til et kioskrøveri, som man gerne vil i kontakt med.

Røveriet fandt sted den 23. august på Jernbanevej i Ringsted.

I forbindelse med eftersøgning af gerningsmændene til røveriet talte betjente kort med vidnerne.

Desværre fik betjentene ikke noteret vidnernes identitet.

Den ene er formentlig en vagtmand, som omkring klokken 23.30 talte med politiet på arealet lige syd for jernbanesporene.

Den anden er en mandlig hundelufter, som politet hastigt talte med på Søndervang.

Vidnerne bedes kontakte efterforskningssektionen ved lokalpolitiet i Ringsted, så de kan blive afhørt om det, de har set.

Røver truede med kniv
Klokken 23.29 den 23. august modtog politiet et alarmopkald fra en mandlig medarbejder i kiosken på Ringsted station om et netop overstået røveri.

Han oplyste, at han i forbindelse med oprydning var blevet passet op i butikkens baggård af to røvere og truet med en kniv til at åbne pengeskabet.

Som udbytte fik røverne kontanter, skrabelodder og cigaret-kartoner udleveret, inden de forlod kiosken.

Medarbejderen så, at den ene røver flygtede tværs over sporene i sydlig retning, men så ikke, hvor den anden røver flygtede hen.

Den ene røver beskrives som:

Mand, cirka 165 centimeter høj, buttet, iført sort jakke med hætte, halstørklæde for munden. Han medbragte køkkenkniv.

Den anden beskrives som:

Mand, cirka 180 centimeter høj, muligt mørk i løden. Han var iført sort dynejakke og olivengrønne bukser.

Politiet ledte med flere patruljer efter røverne, men fandt dem ikke.