Politiet efterlyser vidner til voldtægtsforsøg: Tysk mand truede kvinde med kniv

Kvinden sad alene på den tomme strand omkring kl. 20.30 torsdag i sidste uge. Pludselig dukkede en mand op og pressede en kniv mod hendes hals.

Efter en kort kamp stak manden af.

Manden talte tysk, og kvinden, der selv har boet i Tyskland, er overbevist om, at han var indfødt tysker.

Læs også: Politi holdt voldtægtsforsøg på jysk strand hemmelig

Politiet efterlyser nu vidner, der har været på stranden torsdag aften.

Gerningsmanden beskrives som ca. 30 år, solbrændt på arme, ben og i ansigtet, havde meget blå øjne og blond hår. Håret var kort i siderne og længere på toppen, hvor det var lagt til siden med voks eller lignende.

Han var ca. 175-180 centimeter høj og slank.

Politiet vil også gerne høre fra personer, der har set en blå Austin Mini Cooper med hvidt tag med tyske nummerplader på parkeringspladsen ved Knud Strand.

Vidner kan kontakte politiet på telefon 114.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Dagens Gossip