Politiet evakuerer etageejendom efter eksplosion

Skrevet af admin

12/07/2016

Dagens topnyheder

Der har mandag aften været en eksplosion i en etageejendom i Hundested.

Det oplyser Anders Schütt, vagtchef ved Nordsjællands Politi.

- Der er sprængt noget i en lejlighed, og vi tror, at det er noget fyrværkeri, siger han.

Politiet ved mandag klokken 22.30 ikke, om der er tilskadekomne forbundet med eksplosionen.

Vagtchefen fortæller, at politiet har evakueret "et ukendt antal personer".

Brandvæsenet er på stedet.

/ritzau/