Politiet fandt ingen våben under razzia hos Black Army

Banden Black Armys klubhus i Odense er tirsdag blevet gennemrodet af politiet under en razzia. Fyns Politi leder i samarbejde med Task Force Vest efter våben hos banden.

Men politiet har ikke fundet nogen våben, skriver Fyens Stiftstidende. Ransagningen varede to timer, hvor omkring 15 betjente undersøgte klubhuset.

- Vi ved ikke, hvorfor vi ikke fandt noget. Tingene kan jo være flyttet rundt. Det er jo en dommer, der har vurderet, at oplysningerne var gode nok til en ransagning, så vi har gjort det efter reglerne, siger vicepolitikommissær ved Fyns Politi Ulrik Lorentzen til Fyens Stiftstidende.

Aktionen begyndte klokken 10. To private beboelser i Fredericia også fået besøg af Task Force Vest på grund af mistanke om våben.

/ritzau/

Dagens Gossip

Dagens TV