Politiet finder 1000 stjålne æg i mands køleskab - til eget forbrug

Politiet i den kinesiske by Pinghu City måbede noget, da de ransagede en sikkerhedsvagts hjem, som de mistænkte for at stjæle fra sin arbejdsplads. 

Her fandt de over 1000 æg, som han havde stjålet fra den fabrik, han arbejdede på.

Læs også: Tør du kigge ned? Her er verdens højeste bro med glasgulv

Og for at holde styr på sit massive tyveri, havde han nedfældet dato på æggene, så han kunne holde styr på, hvilke der skulle spises hvornår. 

I første omgang mistænkte politiet ham for tyverier fra arbejdspladsen, da de opdagede ham i færd med at smugle to kufferter ud af fabrikken, da han havde fri.

Men udover de mange æg, dukkede der også kød, sæbe, rengøringsmidler og kasser med servietter op. 

Manden er kun identificeret som værende en 47-årig mand med efternavnet Gu, og han var godt klar over omfanget af tyverierne. 

Læs også: Dansk forlystelsespark forvandlet til spøgelsesby

- Jeg mistede overblikket over, hvor mange gange jeg har stjålet. Det er sikkert hundredevis af gange. Jeg har stjålet alt, der er i mit hus, siger han, ifølge Metro. 

Fabrikken han arbejdede på troede, at han var en pligtopfyldende medarbejder. 

- Vi troede, han var en hårdtarbejdende og ansvarsfuld vagt, der godt kunne lide at arbejde om natten, fordi han ikke havde en familie, men nu ved vi, at han kun gjorde det, så han kunne gå rundt og stjæle uden at blive opdaget, siger en talsmand, ifølge Metro. 

 

Dagens Gossip