Politiet formoder indebrændt mand er en 62-årig beboer

Skrevet af Elo Christoffersen

11/11/2012

Dagens topnyheder

Sydøstjyllands Politi oplyser søndag eftermiddag, at det formentlig er lejlighedens 62-årige beboer, der i aftes blev fundet død ved en brand i Ågade i Kolding.

Røgdykkere fra Kolding Brandvæsen fandt manden død inde i lejligheden. Branden brød ud ved 21.40-tiden, hvor lejligheden var overtændt, da brandvæsnet nåede frem. Lejligheden udbrændte totalt.

Brandårsagen  kendes endnu ikke, men politiet udelukker ikke, at rygning kan have startet branden.

Mandens pårørende er nu underrettet.