Politiet fortalte et chokeret forældre-par, at deres søn var død: De kørte straks hen til hans kæreste for at overbringe nyheden, da de fik endnu et chok

Det var nemlig sønnen, der åbnede døren. Det skriver The Alaska Dispatch News.

Politiet i Alaska havde fortalt det forkerte forældre-par, at deres søn var død i en trafikulykke.

- Jeg vidste med det samme, der var noget galt, da jeg åbnede døren og kunne se, det var politiet klokken tre om natten, siger Karen Priest, mor til Justin, som politiet formodede død.

Karen og Justins far, Jay, kørte derefter straks hen til deres anden søn for at overbringe nyheden, inden de satte kursen mod Justins kæreste.

Da de nåede frem og bankede på døren, var det Justin, der åbnede. Han var i gang med at gøre sig klar til arbejde.

- Jeg vidste slet ikke, hvorfor de råbte og skreg sådan. Jeg var stadig søvnig, da de vækkede mig med råb som, Tak, Gud og det er et mirakel, siger Justin.

Han fortalte også, at familien var lettet, men at det var en falsk form for lettelse, da de vidste, en anden ung mand var død.

Politiet i Alaska har undskyldt fejltagelsen.

Dagens Gossip