Politiet gennemfører razzia mod Black Army i Odense

Banden Black Armys klubhus i Odense er blevet omringet af politiet tirsdag formiddag. Samtidig har to private beboelser i Fredericia også fået besøg af politiet. Det skriver Task Force Vest i en pressemeddelelse.

Politiet har en mistanke om at finde våben hos banden og i de to beboelser. Det er i samarbejde med Fyns Politi, at Task Force Vest gennemfører en razzia mod bandens klubhus.

- Vi har en formodning om, at der er våben, og derfor er vi gået i gang med en ransagning af klubhuset, siger politikommissær Ulrik Lorentzen fra Fyns Politi til TV2 Fyn.

Politiet ønsker ifølge TV2 Fyn ikke at oplyse, hvor mange betjente, der er involveret i razziaen mod banden.

Aktionen begyndte klokken 10, men på nuværende tidspunkt er der ingen meldinger fra politiet om, at der er blevet fundet våben.

Klubhuset ligger på Nyborgvej i Odense.

Politiet har ikke yderligere oplysninger om sagen, men forventer at kunne fortælle om resultatet af aktionen tirsdag eftermiddag.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip