Politiet gør enormt hashfund for 30 millioner kroner

Det var en henvendelse fra svensk politi, der førte til, at Købehavns Politi natten til fredag gjorde det enorme hashfund. Ransagningen skete efter kort tids efterforskning.

Lejlighedens indehaver - en 42-årig dansk mand – er anholdt i sagen, oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse.

»Det er vores vurdering, at hashen repræsenterer en gadesalgsværdi på mere end 30 millioner kroner,« oplyser efterforskningsleder Knud Hvass.

Den anholdte fremstilles senere fredag i grundlovsforhør, hvor politi og anklagemyndigheden vil begære lukkede døre.

»Københavns Politis strategi mod hashhandel er således at rette indsatsen mod såvel købere, sælgere som leverandører og gøre involvering i hashmarkedet uattraktivt og risikofyldt«, siger politiinspektør Jørgen Skov, chef for Efterforskningsenheden hos Københavns Politi.

BNB

Dagens Gossip

Dagens TV