Politiet har identificeret mistænkt i mors dag-skyderi

»Tiden er kommet, hvor det er bedst for ham at melde sig selv,« siger politiinspektør Ronal Serpas.

Politet i New Orleans bad tidligt i forløbet offentligheden om hjælp og lagde en video af den mistænkte ud på YouTube. Der blev også udlovet en dusør på 10.000 dollar, svarende til godt 57.000 danske kroner, til oplysninger, der kunne føre til den mistænkte.

Overvågningsbilleder viser en menneskeskare i gaden, der flygter til alle sider, da en sort mand i en hvid t-shirt begynder at skyde mod mængden. Nogle af tilskuerne falder om på jorden, hvorefter den formodede gerningsmand løber fra stedet til fods.

De fleste af de 19 skudofre er allerede blevet udskrevet fra hospitalet, og alle forventes at overleve.

Politiet har tidligere afvist, at angrebet er terrorrelateret. Til gengæld vil politiinspektør Serpas ikke udelukke, at det kan være banderelateret.

BNB/Reuters

Dagens Gossip

Dagens TV