Politiet har ikke fundet nogen bombe på gymnasium: Efterforskningen fortsætter

Fyns Politi er nu færdig med undersøgelserne af Tietgen Handelsgymnasium på Elmelundsvej i Odense V, og der er ikke fundet noget mistænkeligt på skolen, melder politiet i en pressemeddelelse kort før frokost. 

Tidligere på morgenen fik en mistænkelig besked i et chatforum ellers politiet til at lukke gymnasiet ned og sende fremmødte elever hjem igen. 

- Vi kan sige, at der har været fremsat en række trusler af en karakter, som vi ikke kunne sidde overhørige. Derfor blev skolen lukket, så vi kunne undersøge den med hunde, siger vicepolitiinspektør Henrik Justesen fra Fyns Politi.

Læs også: Trussel om bombe lukker gymnasium i Odense

Fyns Politi er fortsat i gang med efterforskning af truslerne, men ønsker ikke at oplyse, hvad de handler om.

Skolens elever har ikke undervisning før imorgen, har ledelsen har besluttet. 

 

 

Følg Dagens Politirapport for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip