Politiet har ledt hele natten: 77-årig mand sidst set på damecykel i går

Midt- og Vestsjællands Polit har haft nok at se til i nat, hvor de har ledt efter en forsvundet 77-årig mand, som ikke dukkede op til en aftale i går eftermiddags. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Mandag aften ved 21-tiden anmeldte en pårørende til den 77-årige mand, som er fra Roskilde, at han var forsvundet under en formodet 2,5 kilometer lang cykeltur. De pårøende ledte selv efter manden i går aftes, indtil politiet tog over og eftersøgte dele af Roskilde i nat. Men uden held - politiet fandt hverken den 77-årige mand eller hans cykel.

Læs også: Glad Bodil Jørgensen takker sin datter: - Hun lærte mig at gå

- Den ældre mand skulle fra Lindevej til Klintevej men dukkede aldrig op. Derfor satte vi en eftersøgning i gang, som omfattede både selve Roskilde og området ved Himmelev og op mod Boserupskoven, fortæller vagtchefen ved Midt og Vestsjællands Politi til sn.dk.

Politiet meddeler, at den 77-årige mand, som har pung og nøgler med sig, kan være desorienteret og let miste orienteringsevnen. Politiet og de pårørende frygter derfor, at der kan være tilstødt ham en ulykke, eller at han befinder sig i hjælpeløs tilstand et sted.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med  

Manden forsvandt på en bordeaux damecykel med en orange kædelås. Signalementet af ham lyder: 168 centimeter høj, slank af bygning, gråt hår og bærer briller. Han var iført en blå jakke og blå cowboybukser. Det har ikke været muligt at få et billede af manden.

Midt- og Vestsjællands Politi vil gerne høre fra folk, der mener at have set den 76-årige mand, på tlf. 114.
 

Dagens Gossip

Dagens TV