Politiet i ny stor bande-rocker-aktion

De sjællandske politikredse slog torsdag morgen sammen med Skat og den særlige bandeenhed Task Force Øst til mod rocker- og bandegrupperinger på hele Sjælland.

Cirka 50 adresser er målet for aktionen, og en lang række personer er blevet anholdt, oplyser politiet.

Aktionen sker blandt andet som led i politiets efterforskning af en række skudepisoder og knivstikkerier i Storkøbenhavn i den senere tid, hvor offer og/eller gerningsmænd har tilknytning til kriminelle miljøer.

- Vi gør det klart for rocker- og bandemedlemmerne, at vi under ingen omstændigheder vil acceptere voldelige konflikter, og at vi vil bruge alle midler for at pågribe de skyldige, siger politiinspektør Jørgen Skov, Københavns Politi.

De anholdtes adresser vil blive ransaget i løbet af dagen.

/ritzau/

Dagens Gossip