Politiet indstiller eftersøgningen af Martin Svejgaard Helbo

Skrevet af Michael Lauritsen

07/05/2013

Dagens topnyheder

Det er fortsat et mysterie, hvad der skete natten mellem den 12. og 13. april, da den 28-årige Martin Svejgaard Helbo forsvandt på vej hjem fra en bytur. Siden den unge mands forsvinden har en større civil eftersøgning været i gang, ligesom politiet har undersøgt forskellige spor.

Men undersøgelserne stopper nu fra politiets side. Det skriver Ekstra Bladet.

- I princippet er vi ved vejs ende. Vi skal lige se det sidste videomateriale, men vi har ingen fidus til det. Så kan vi ikke gøre så meget mere, og så bliver sagen lagt i bero, siger vicepolitikommissær Hans Sinding til Ekstra Bladet.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Klik her og vær med nu

Omkring 30 personer er afhørt. Heller ikke det har kastet noget af sig. 

Martin Svejgaard Helbo forsvandt efter en bytur i Kødbyen i København. Politiet kan se, at den 28-årige omkring klokken 02 betalte 114 kroner for en taxa. Et vidne er sikker på at have set den 28-årige stige ud af en taxa på Nørrebrogade tæt på hjemmet.

SE OGSÅ: Så mange danskere er efterlyst internationalt

Flere har kontaktet politiet med konkrete tip om, hvor den unge mand kan være. Enkelte mener at have set ham. På den baggrund har politiet indsamlet og gennemgået videomateriale. Men sporene har ikke ført til noget.

TILMELD DIG NU: Danmarks nye side på Facebook med efterlysninger

Politiet har gennem hele forløbet afvist, at der er noget, der peger på en forbrydelse.