Politiet jagter: Flere tips om voldtægtsmand i Charlottenlund

Skrevet af Michael Lauritsen

16/07/2013

Mest læste i dag

Siden politiet mandag frigav signalement af gerningsmanden til en voldtægt mod en 19-årig kvinde i Bernstoffsparken i Charlottenlund, har det fået cirka 10 henvendelser. Ingen af henvendelserne har dog ført til anholdelse.

Det skriver tv2.dk.

- Henvendelserne har ikke ført til noget afgørende nyt. Men vi er ved at arbejde videre med de henvendelser, vi har fået, siger politikommissær Keld Olesen fra Nordsjællands Politi til tv2.dk.

LÆS OGSÅ: 19-årig pige trukket ind i park og voldtaget

Voldtægten fandt sted sent søndag aften i Bernstorffsparken i Charlottenlund. Den 19-årige var på vej hjem fra arbejde, da hun mødte sin gerningsmand ved busstoppestedet på Femvejen omkring klokken 21.23.

Hun blev trukket ind i parken og voldtaget.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og information

Hun har givet følgende signalement af gerningsmanden:

- Udenlandsk mand, mørk hud, omkring 30 år, cirka 175 centimeter høj og almindelig af bygning.

- Han har mørkt hår, der er cirka fem centimeter langt med midterskilning med meget voks i, skægstubbe og talte gebrokkent dansk.

- Han havde ørering i højre øre og var iført en mørk nylonvindjakke med lynlås og mørke cowboybukser.

Har du set denne mand i ovenstående tidsrum omkring busstoppestedet ved Femvejen eller omkring Bernstorffparken, kan du ringe til politiet på nummer 114.