Politiet kræver 49-årig fængslet for knivstik i Esbjerg

Skrevet af admin

17/12/2014

Mest læste i dag

En 49-årig mand fra Esbjerg bliver onsdag fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Esbjerg for grov knivvold, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

Den 49-årige er sigtet for under tumult i en lejlighed på Gl. Vardevej i Esbjerg at have stukket en 29-årig mand flere gange med kniv tirsdag aften.

Offeret er ifølge lægerne i stabil tilstand, oplyser politiet.

Den 49-årige har over for politiet erkendt, at det var ham, der stak med kniven. Han blev anholdt, da han var på vej væk fra lejligheden.

Alarmcentralen fik anmeldelsen om knivstikkeriet tirsdag aften klokken 18.37.

/ritzau/