Politiet leder efter befamlende udenlandsk mand

Ifølge anmeldelsen, der tikkede ind klokken 03.32, blev de to kvinder udsat for »særdeles nærgående seksuelle tilnærmelser samt befamling«.

Gerningsmanden, som beskrives som en udlænding, der taler engelsk, mellem 21 og 26 år gammel og mellem 170-175 centimeter høj, almindelig af bygning og med kort, sort hår, blev set i en grillbar på Grundtvigsvej i Viby omkring klokken 20. Herefter viser efterforskningen, at han var på 7-Eleven på Banegårdspladsen i Aarhus kort efter 23.30 og på Q8-tanken på Ormslevvej i Viby lige inden 00.30.

Da han gjorde tilnærmelser til de yngre kvinder, havde han blålige jeans på, en mørk trøje eller jakke med »Fitness World« i hvid skrift på ryggen og højre bryst.

Han kom cyklende til gerningsstedet, og politiet har udsendt billeder af ham med opfordring til, at personer, der ved noget, kontakter alarmcentralen.

BNB

Dagens Gossip

Dagens TV