Politiet leder efter denne rocker: Har du set ham?

Nordjyllands Politi efterlyser den 38-årige rocker Micki Allan Bæk Hansen, som er medlem af Bandidos i Aalborg.

Politiet mistænker ham nemlig for at have begået omfattende berigelseskriminalitet, herunder indbrud - både i privat hjem og erhverv.

Det skriver Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Micki Allan Bæk Hansen er tilmeldt en adresse i det centrale Aalborg, men politiet ved ikke, hvor han opholder sig for tiden.

- Ser man efterlyste, så skal man ringe til os, siger Carsten Corfitzen, som er politikommissær hos Nordjyllands Politi.

I forsøget på at finde mistænkte, har politiet offentliggjort et fotografi af Micki Allan Bæk Hansen.

Hvis du genkender ham, kan du ringe til Nordjyllands Politi på 114.

Følg Dagens Efterlysninger for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip