Politiet leder efter rasende kvindelige bilist: Hun overfaldt mand med peberspray

Fredag aften i Odense udviklede et lille skænderi i trafikken sig pludselig til vold og overtrædelse af våbenloven. Det skriver TV2.

Ifølge Fyns Politi kom en mandlig bilist kørende af Sønder Boulevard i Odense, da han følte sig generet af en kvindelig bilist, der kørte for tæt på ham. 

Læs også: Chokerende video: Fuld mor balancerer med barn og ølflaske - det går galt

Ved et rødt lyskryds holder de to biler efterfølgende ved siden af hinanden.

- Her opstår der et skænderi mellem de to parter. Det resulterer i, at kvinden stiger ud af bilen og går over og sprøjter ham i ansigtet med, hvad der både lugter og ser ud som en peberspray, så han bliver blændet, fortæller Jack Liedecke, politikommissær, Fyns Politi, til TV2.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med  

Da politiet kommer til stedet, er kvinden forlængst væk, men manden kan huske bilens registreringsnummer, som viser sig at stamme fra Nordjylland.

Den uheldige mand ender aftenen på Odense Universitetshospital. Hvis og når den temperamentsfulde kvinde bliver fundet, kan hun se frem til en sigtelse for vold og overtrædelse af våbenloven.

Dagens Gossip