Politiet om forsvunden, anoreksiramt teenagepige: Mette blev fundet i Tyskland

Den 6. december gik 17-årige Mette H. fra familiens hjem i Fredensborg på Nordsjælland, og først i lørdags blev den anoreksiramte, efterlyste teenager genforenet med sin bekymrede familie, der intet hørte fra datteren i 37 dage.

I går aftes fortalte Mette H.s mor Karina, at datteren var kommet hjem i god behold, og at familien var lykkelige for at se Mette H. igen. Derudover havde Karina Hoffmann ingen kommentarer om sagen.

Læs også: 37 dages desperat eftersøgning er endt: 17-årige anoreksiramte Mette er vendt hjem til forældrene

Nu meddeler Nordsjællands Politi i en pressemeddelelse, at den efterlyste teenager blev fundet fredag aften på Berlin Hauptbahnhoff af tysk politi. Beskeden nåede frem til Dansk Politi lørdag nat, som efterfølgende kunne kontakte Mette H.s forældre med den gode nyhed.

Ifølge avisen sn.dk's oplysninger fra Nordsjællands Politi er Mette H. ikke livstruende svag, men hun har det hellere ikke bedre end for 37 dage siden.  

Kort efter sin ankomst til Danmark blev Mette H. indlagt på Glostrup Sygehus til behandling for sin spiseforstyrrelse. 

Opdateret 13/1/2017: Den efterlyste er anonymiseret af hensyn til familien.

Dagens Gossip