Politiet på overarbejde i nat: "Danskerne drikker alt for meget"

Natten til i dag gav politiet nok at se til. Julemåneden er om hjørnet, og det får folk til at drikke og slås mere. Det kan blandt andet Københavns Politi mærke. Her melder vagtchefen om fortsat travlhed her til morgen.

- Der har været jævnt travlt natten over, og vi mærker stadig efterdønningerne fra nattens julefrokoster. Folk, der ikke er vant til at drikke, drikker for meget, og opfører sig knapt så hensigtsmæssig, siger Jens Kristiansen, der er vagtchef ved Københavns Politi til Dagens.dk.

Tumulten har især rod i værtshusslagmål og gadeuorden.

- Folk kommer op og slås og diskuterer om fx taxaer. Det er fuldemandsbøvl og ballade, der optager os mest sådan en nat, siger Jens Kristiansen.

Ved nitiden her til morgen, regner vagtchefen dog med, at fuldehovederne er kommet hjem i seng, så der igen bliver ro i gaderne. Han har endnu ikke overblik over, hvor mange anholdte, natten medfører.

Politiet ved af erfaring fra tidligere år, at julefrokostweekenderne er travle. De havde derfor ekstra bemanding parat. 

Dagens Gossip