Politiet på pletten, når AaB tager imod Randers FC

Nordjyllands Politi er til stede med først og fremmest dialogbetjente, når AaB tager imod Randers FC i Superligaen. Politiet tager imod alle fansene og sikrer, at fodboldkampen bliver en festlig, fornøjelig og fredelig dag for alle tilskuerne.

- Vi vil gerne opfordre alle til at følge vores arbejde via informationsnetværket Twitter. Herfra vil vi komme ud med meldinger – såkaldte tweets – når det er relevant, siger politiinspektør i Nordjyllands Politi, Marianne Vestergaard-Lau.

Eksempler på tweets fra politiet er anvisninger og gode til fans og borgere eller trafikmeldinger i og omkring Aalborg.

Dialog er værktøjet

Marianne Vestergaard-Lau pointerer, at strategien, hensigten og ønsket fra Nordjyllands Politi er at være et synligt og tolerant politi, der møder borgere og fans på en positiv måde. Dialogen er det væsentligste værktøj.

- Men vi griber selvfølgelig konsekvent ind, hvis der sker kriminelle handlinger, siger Marianne Vestergaard-Lau, der dog i samme åndedrag understreger, at størstedelen af fansene i de sidste mange fodboldkampe har udvist en god opførsel.

Nordjyllands Politi begynder at tweete fra midt på eftermiddagen og fortsætter indtil et stykke tid efter slutfløjtet. Kampen går i gang klokken 17.

Dagens Gossip

Dagens TV