Politiet ser på overvågningsvideoer efter Martin Svejgaard Helbo

Venner, familie og bekendte har mandag eftermiddag gang i en større civil eftersøgning af den 28-årige Martin Svejgaard Helbo omkring Nørrebro i København. Samtidig arbejder politiet på at klarlægge, hvad der skete, efter den unge mand blev sat af nær sin bopæl af en taxa natten til lørdag.

Politiet har fået konkrete tips fra borgere, der mener at have set den 28-årige. Det er oplysninger, som i øjeblikket undersøges.

- Vi har indsamlet billeder fra overvågningskameraer på de steder, hvor det har været muligt. Indtil videre har det ikke kastet noget af sig, men vi er fortsat i gang, siger efterforskningsleder Anton Havegård til Dagens.dk.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Klik her og vær med nu

Derudover er der afhørt vidner. Martin Svejgaard Helbos bopæl er også blevet undersøgt.

Anton Havegård understreger, at der fortsat er intet, der tyder på en forbrydelse. Ligesom han heller ikke kan sige noget om, hvornår politiet eventuelt iværksætter en eftersøgning.

Lige nu er pårørende i gang med at endevende Nørrebro i København. Omkring 100 leder efter Martin Svejgaard Helbo med udgangspunkt fra det sted, hvor han sidst er set i live.

TILMELD DIG NU: Danmarks nye side på Facebook med efterlysninger

Martin Svejgaard Helbo forlod natten til lørdag baren Bakken i Kødbyen i København. Han gik uden sin jakke og var iført en bordeux-farvet Alis-trøje, en kasket i samme farve, sorte jeans og sorte støvler. Han har desuden fuldskæg.

Han er også efterlyst via Facebook-siden Efterlysning - Savnede Personer Danmark.

Ved du noget? Kontakt Dagens.dk's journalist på [email protected].

Dagens Gossip

Dagens TV