Politiet skyder mand, der nærmer sig børnehave med kniv

Fredag skød betjente fra Sydsjællands og Lolland-Falsters politi en mand i benet i Næstved klokken 16.30.

Manden er angiveligt uligevægtig og har i en periode boet i et telt i et krat i området, erfarer TV Øst.  

Stationen har talt med flere øjenvidner til episoden. Manden skal have løbet rundt i området med en kniv og blandt andet truet et par med en barnevogn.

- Jeg slår også børn ihjel, sagde han ifølge et vidne til parret.

Episoden fandt sted i det boligområde, som ligger bag ved Næstved Storcenter. Manden nærmede sig en børnehave bevæbnet med kniven. Det var her, han blev skudt af politiet.

Han var ved bevidsthed, da han blev kørt på sygehuset og har overlevet skuddet.

Han blev fremstillet i grundlovsforhør i formiddag in absintia, fordi han var indlagt.

Den Uafhængige Politiklagemyndighed er gået ind i sagen. Det gør den altid, når betjente affyrer skud.

Følg Dagens Politirapport for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip