Politiet søger ejer til "et større beløb penge"

Skrevet af Kirstine Petersen

22/12/2015

Mest læste i dag

Østjylland Politi har udsendt en efterlysning, som flere skal nære sig for ikke at svare politiet på. 

En med ordensmagtens egne ord "uheldig mand" handlede således i går omkring kl. 11.30  i Ørum Brugs, Åbrovej i Ørum på Djursland.

- Her tabte han et større kontantbeløb, som Brugsens personale efterfølgende sikrede sig. Manden beskrives som værende en ældre herre, iført en mørk jakke og en mørk kasket. Han kørte fra stedet i en mindre, sølvfarvet personbil. Pengene blev indleveret til Østjyllands Politi, som meget gerne vil i kontakt med den uheldige mand.

Med andre ord ligger der en bunke penge til rette ejermand - inden du ringer 114, bør du dog vide, at politiet trods alt er i besiddelse af et billede, der gør, at den korrekte ejermand kan genkendes.

Er det dig, eller kender du manden, skal du kontakte Østjyllands Politi på telefon 114. 

Læs også: Pas på: Pasteuriserede æggeblommer trækkes tilbage - de lugter fælt

Følg Dagens Efterlysninger for flere lignende artikler: