Politiet søger vidner: Rød minilæsser transporteret væk

Syd- & Sønderjyllands Politi efterlyser vidner til et tyveri på Gerrebækvej ved Tinglev.

Ved 3.40-tiden blev der stjålet en rød minilæsser af mærket Schäffer Nordic 35, der har en nyværdi på 250.000 kroner. Og den er blevet transporteret væk fra stedet, fortæller vagtchef Bjørn Pedersen til Dagens.dk:

- Den er så tung, at den skal transporteres væk på eksempelvis en lastbil, siger han.

Politiet vil gerne høre fra folk, der måske har set minilæsseren blive transporteret væk. Oplysninger i sagen kan gives til Syd- & Sønderjyllands Politi på 1-1-4.

OPDATERING:

Politiet oplyser, at minilæsseren onsdag formiddag blev fundet. Tre personer er anholdt i sagen.

Dagens Gossip

Dagens TV