Politiet søger vidner til muligt drab ved Sønderborg

Skrevet af Lotte Sørensen

04/06/2013

Dagens topnyheder

En 29-årig mand fra Letland blev i morges ved 8-tiden fundet død i sin lejlighed på Freltofte ved Ragebøl nær Sønderborg.

Politiet efterforsker sagen som et drab og leder derfor efter vidner.

De vil gerne høre fra personer, der kan fortælle, hvem der er kommet og gået fra lejligheden fra midt i sidste uge til i dag.

Det var en nabo, der fandt manden død. 

Hvordan manden er blevet dræbt, kan politiet ikke sige noget om endnu. De forventer, at han bliver obduceret i morgen.