Politiet søger vidner til tragisk dødsfald i Silkeborg

En 45-årig mand blev lørdag fundet død på søbredden ved Viborgbroen i Silkeborg tidlig lørdag morgen.

Politiet mener, der med stor sandsynlighed er tale om en ulykke, men de vil gerne i kontakt med vidner, der kan have set noget. Politiet er dog endnu ikke klar til at fortælle mange detaljer om dødsfaldet.

- Vi er ved at undersøge sammenhængen mellem en række forhold. Det eneste, vi kan sige er, at han ikke er druknet, siger politikommissær Bent Riber Nielsen til Tv2oj

Liget af den 45-årige er blevet obduceret, hvilket har afkræftet teorien om, at der skulle ligge en forbrydelse bag, men derfor vil politiet alligevel gerne i kontakt med eventuelle vidner.

De mener, at han forlod et værtshus i Nygade i Silkeborg lørdag nat.

Hvad han derefter har foretaget sig, inden han omkring klokken 6.50 blev fundet død nær Viborgbroen lørdag morgen, beder politiet nu offentligheden om hjælp til at kortlægge:

- Vi vil gerne tale med folk, der har set ham ved broen eller før han ankom til broen, siger Bent Riber Nielsen, ifølge Tv2oj.

Politiet kan kontaktes på 114.

Dagens Gossip