Politiet benytter sig flittigt af muligheden for såkaldte administrative tilbageholdelser, skriver Berlingske.
Administrative tilbageholdelser - eller præventive frihedsberøvelser - er, når politiet vælger at tilbageholde nogen, inden at de har gjort noget ulovligt.
Det så man blandt andet under klimatopmødet i København i 2009, hvor demonstranter blev placeret i såkaldte futtog på gaden.
En gennemgang foretaget af tænketanken Justitia på baggrund af tal fra Rigspolitiet viser, at politiet sjældent benyttede muligheden for præventive frihedsberøvelser, da det blev muligt i 2004.
Men under klimatopmødet skete det for 2086 personer. Og på trods af at der ikke har været lignende store begivenheder i Danmark siden, har antallet været endnu højere de seneste tre år.
I 2014 blev 2383 personer tilbageholdt præventivt. Et lignende billede ser man for 2015, hvor statistikken dog ikke er færdiggjort endnu.
Stigningen er problematisk, mener Justitia-direktør Jacob Mchangama.
- Udviklingen i tallene og de retssager, hvor demonstranter eller andre har fået medhold, tyder på, at politiets tolkning af loven ikke lægger nok vægt på borgernes frihedsrettigheder, herunder ytrings- og forsamlingsfriheden, siger han til Berlingske.
Det er uklart, hvor mange af de præventive frihedsberøvelser som senere har vist sig ikke at holde i retten.
Justitia mener, at man bør revidere politilovens paragraffer om administrativ tilbageholdelse, så det blandt andet betones, at "ethvert indgreb skal ske med respekt for borgernes frihedsrettigheder".
Justitsminister Søren Pind (V) siger til Berlingske, at han har "tillid til, at politiet anvender reglerne korrekt".
Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen, varsler dog, at hun vil tage sagen op med ministeren.
/ritzau/
