Politiet tøver overfor Morsis folk i Cairo

Natten til mandag var der forlydender i Cairo om, at myndighederne ville slå til omkring daggry, men mandag ved middagstid, var det endnu ikke sket.

Derimod havde tilhængerne mobiliseret endnu flere folk til lejrene, der er for en dels vedkommende er omkranset af sandsække og andre barrikader og vogtes af unge med hjelme og forskellige slagvåben.

Efterhånden som det mandag morgen stod klart, at den forventede storm udeblev, appellerede Det Muslimske Broderskab og andre grupper, der støtter Morsi til, at folk gik på gaden for at vise deres støtte til demonstranterne som gennem flere uger har boet i de store lejre og krævet Morsi genindsat.

Det egyptiske militær og dets leder Abdel Fattah al-Sisi er under øget pres inde fra for at få ryddet de to største lejre i Cairo, men har tilsyneladende ville ventet til muslimernes hellige fastemåned ramadanen og de efterfølgende festligheder var slut. Det skete i weekenden, hvorfor det har været antagelsen, at myndighederne ville slå til mandag morgen.

Vestlige og flere arabiske udsendinge har advaret mod voldsanvendelse og mod den forventelige blodige reaktion, den vil udløse.

Mindst 300 - fortrinsvis Morsi-tilhængere har mistet livet i konfrontationer mellem politi og militær, siden præsident Morsi blev afsat.

Dagens Gossip