Politiet vil bremse falske anmeldelser om vold blandt kendte

Skrevet af Aller

08/04/2013
Politiet i Los Angeles bebuder en større efterforskning oven på en uge med usædvanligt mange falske anmeldelser om vold hjemme hos byens berømtheder. Ordensmagten måtte sætte betydelige ressourcer ind, fordi alle anmeldelser bliver taget alvorligt, og derfor blev der sendt aktionsstyrker ud til både Sean »Diddy« Combs, Rihanna, Justin Timberlake og Selena Gomez. I samtlige tilfælde viste det sig, at der var tale om den form for telefonfis, der er døbt »swatting«, fordi det gælder om at få politiets såkaldte SWAT-teams til at rykke ud uden grund. Den seneste bølge af falske anmeldelser startede onsdag med et opkald til alarmcentralen om et voldeligt angreb mod Combs’ hjem i forstaden Toluca Lake. Torsdag lød det, at en person var blevet skudt hjemme hos Rihanna i Pacific Palisades og fredag eftermiddag var den gal hos Timberlake i Hollywood Hills. Her skulle der også være affyret skud. To timer senere blev skruen strammet med et opkald om en familietragedie hjemme hos Gomez i Sherman Oaks. Her skulle sangerindens far have myrdet hendes mor og truede med at brænde familiens villa ned. En talsmand for kriminalpolitiet oplyser, at alt var roligt på alle fire adresser. Ifølge Los Angeles Times håber politiet at komme det generende fænomen til livs ved at sætte hårdt mod hårdt. Swatting-dillen er problematisk, fordi opkaldene i stigende omfang beslaglægger ressourcer, der er tiltænkt virkelige forbrydelser. I et forsøg på at dæmpe antallet af grundløse udrykninger vil personalet på alarmcentralen blive efteruddannet, så medarbejderne bliver bedre til at afsløre de falske anmeldelser. Los Angeles Times vil desuden vide, at de californiske politikere samtidig overvejer at skærpe straffen for swatting. De misforståede spasnumre er tidligere gået ud over kendisser som Tom Cruise, Justin Bieber, Paris Hilton, Clint Eastwood og Ashton Kutcher.

Dagens topnyheder