Politiet vil bure yderligere fire rockere inde for bar-slagsmål

Nu vil Nordjyllands Politi have yderligere fire rockere fængslet. Det oplyser vagtchef Åge Pedersen.

»Der er tale om fire Bandidos-folk eller -sympatisører. Tre af dem, vi fremstiller, blev anholdt foran retten i går, og så har vi anholdt en mere i løbet af natten,« siger Åge Pedersen.

De fire rockere fremstilles i grundlovsforhør fredag klokken 11.30.

Bandidos-rockerne skal have kastet en brosten ind gennem vinduet til Mallorca Bar, hvor en gruppe Hells Angels-rockere sad. Derefter kom de to grupper op at slås, før Bandidos-rockerne løb væk.

En tjener fra Mallorca Bar fik ifølge tv2.dk en brosten i hovedet og blev kørt til sygehuset. Hun er dog udskrevet igen.

BNB

Dagens Gossip

Dagens TV