Politiet vil vide mere om doping efter stor fangst

Skrevet af admin

13/03/2015

Mest læste i dag

Politiet har brug for mere viden om, hvordan man producerer doping, efter at der torsdag blev beslaglagt ikke mindre end et ton doping under ransagninger af flere adresser på Sjælland.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Københavns Politi, hvor der er vedhæftet et billede af en maskine af mærket Flexicon.

- Vi vil gerne høre fra vidner, som kan sige noget om laboratoriet og de maskiner, der er brugt, samt høre fra folk, der kan komme med oplysninger om de præparater, der anvendes til produktionen af doping, siger vicepolitiinspektør Lau Thygesen.

To mænd på 40 og 25 år blev anholdt torsdag under en større aktion og bliver fremstillet i et grundlovsforhør i København fredag.

Dopingfundet er ifølge politiet det største i danmarkshistorien.

/ritzau/