Politiet: Vild leg førte til knivstik på 6-årig dreng

Det var en form for vild leg, der mandag eftermiddag kort efter klokken 15 førte til det ulykkelige knivstik på en blot 6-årig dreng i Kolding. Det fortæller Jesper Brian Jensen fra lokalpolitiet i Kolding.

- Drengene var på vej hjem fra Munkevængets SFO, da de legede vildt på et lille skovstykke mellem Pinjevej og Taksvej. Og den 6-åriges storebror kom til at stikke en steakkniv 6-7 centimeter ind under den ene armhule. Knivstikket ramte drengens vitale dele, siger Jesper Brian Jensen til dagens.dk.

Følg dagens.dk på Facebook - klik her og vær med nu

Politiets efterforskning har klarlagt, at der kun var de to drenge på ulykkesstedet mellem Pinjevej og Taksvej. Derfor søger politiet vidner, der eventuelt kan have set drengene omkring 15-tiden, hvor de legede.

Politiet er også sikre på, at det var drengens 9-årige storebro, der førte kniven.

Den 6-årige dreng blev i går opereret på Kolding Sygehus, men blev senere overført til Odense Universitetshospital. Han meldes dog udenfor livsfare.

Dagens Gossip