Politiet viser foto: Guldtyv fra Tønder vil ikke melde sig selv

Se godt på billedet herover. Det er et vellignende foto af en tyv, som i slutningen af februar stjal guldkæder fra en butik i Tønder.

Forleden advarede Syd- og Sønderjyllands Politi gennem pressen manden om, at man ville offentliggøre billeder af ham, hvis ikke tyven meldte sig selv. Den mulighed har han ikke benyttet sig af, så nu har politiet valgt at sende billedet ud.

Onsdag den 27. februar stjal tyen flere guldkæder i en guldsmedbutik på gågaden i Tønder. Manden foregav at skulle se på nogle guldkæder, men undervejs lykkedes det ham at gribe to poser med kæder og løbe fra forretningen. Det skete klokken 13.55.

Manden beskriver som dansk, 25 til 30 år, cirka 170 cm høj og firkantet af bygning. Han har kort kommunefarvet hår, havde skægstubbe og virkede usoigneret. Tyven var iført mørkeblå hættetrøje med lynlås, et hvidt ”5” på ryggen samt hvid skrift og hvide emblemer foran på trøjen. Desuden forvaskede jeans og lysebrune slidte tennissko

Dagens Gossip