Politiets teori om drukneulykke: 50-årig faldt i åen på grund af sygdom

Det var formentlig en ulykke, da en 50-årig mand søndag kort før klokken 15 blev fundet livløs i Kolding Å ved Ålegården. Det er politiets teori, fortæller Henrik Dam fra lokalpolitiet i Kolding, til dagens.dk.

- Det har angiveligt været i forbindelse med noget sygdom, at manden falder om og ender i åen, siger Henrik Dam.

Læs også: Midaldrende mand fundet druknet i å

En 60-årig mand fra Kolding fandt den livløse mand i åen og tilkaldte hjælp. Manden var afgået ved døden, da redningsmandskabet nåede frem.

- Den 50-årige mand har nok kun ligget i vandet i få timer, inden han blev fundet, slutter Henrik Dam.

Der foreligger i følge politiet ikke en forbrydelse bag ulykken.

Der er ligsyn af den 50-årige mand i dag.

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip