Politihovedkvarter i Tyrkiet angrebet med granater

Der var ifølge Tyrkiets inderigsminister, Muammer Güler, ingen sårede eller dræbte efter angrebet, der fandt sted i området Dikmen, skriver det tyrkiske nyhedsbureau Dogan.

Videooptagelser fra stedet viser, at der er sket materielle skader på politiets hovedkvarter og på et gæstehus, der hører til hovedkvarteret. En granat, der ikke var sprængt, blev ifølge nyhedsbureauet AFP fundet i en have ved politiets bygninger.

Politiet afspærrede området omkring bygningerne og satte vejafspærringer op i et forsøg på at fange de ansvarlige.

Ifølge TV-stationen NTV eftersøgte politiet fredag aften mindst en mistænkt, der angiveligt er flygtet fra stedet efter angrebet.

Dikmen er ifølge Reuters ét af de steder i Tyrkiet, hvor regeringskritiske protester i de seneste måneder er blusset op.

BNB

Dagens Gossip

Dagens TV