Politiker foreslår menstruations-fridage

 Politikeren, Mikhail Degtyaryov fra det nationalistiske LDPR-parti, mener, at menstruationen går hårdt ud over kvinders evne til at udføre deres arbejde, skriver Reuters.

»I den periode (under menstruationen, red.) oplever de fleste kvinder psykisk og fysisk ubehag. Smerten for det smukke køn er ofte så intens, at det er nødvendigt at ringe efter en ambulance,« siger den 32-årige politiker, der stiller op til borgmester i Moskva til september, hvor han dog ser ud til at have opbakning fra mindre end én procent af vælgerne.

Det russiske parlament samles først igen til september, men menneskerettighedsorganisationer har allerede kritiseret forslaget for at være sexistisk.

»Hvis vi seriøst debatterer kvinders effektivitet på arbejdspladsen under menstruationen, skal vi også se på, hvor effektive mænd er på jobbet efter en druktur,« siger Marina Pisklakova-Parker, der leder kvindegruppen Anna Center.

Dagens Gossip