Politiker raser: Shakira og Rihanna gør dig lesbisk

"Jeg kan ikke huske, jeg skal glemme dig", synger Shakira og Rihanna i en ny sensuel duet. Men videoens letpåklædte sangerinder er tilsyneladende også meget svære at glemme for den colombianske toppolitiker, der nu kræver videoen bandlyst fra alle landets tv-stationer. Det skriver Entertainment Music.

- Videoen er en direkte opfordring til svage sjæle, som kan blive ledt i fordærv og forført til lesbisk adfærd, skriver den colombianske politiker Marco Fidel Ramirez på sin Twitter-profil.

Han udsender samtidig en besked på sin hjemmeside, der stadfæster, at Ramirez, som vogter af colombianske værdier og moral, fordømmer, at den colombiansk-fødte sangerinde har tilladt sin medvirken i en video, der undergraver moralen og er direkte modbydelig.

- Shakiras nye video er en skamløs promovering af lesbisk adfærd og amoral. Den er farlig for børn, understreger Marco Fidel Ramirez, der sidder som medlem af bystyret i Colombias hovedstad Bogota.

Han påpeger desuden, at scenen i musikvideoen, hvor de to skamløse sangerinde nyder hver deres store cigar, er en farlig promovering af sundhedsskadelig tobaksrygning.

Newspaq

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip