Politiker vil fyre skoleledere, som ikke standser mobning

Skrevet af Ninna Andreasen

12/01/2016

Dagens topnyheder

Der skal rulle hoveder, hvis skoleinspektører og rektorer ikke sætter ind over for mobning.

Det mener norske Fremskidtspartiet, som vil tage forslaget op med landets undervisningsminister Torbjørn Røe Isaksen. Det skriver VG

Forslaget kommer efter en række sager om langvarig og grov mobning i Norge, der har fået fatale følger for ofrene.

- Der foreligger allerede en mulighed i dag for at opsige en rektor og lærere, som stadig har ladet være med at gribe ind mod mobning i skolen. Men mig bekendt bliver denne mulighed ikke brugt, siger Fremskridtspartiets skoletalskvinde Bente Thorsen.

Hun ønsker mere bevidsthed og vilje hos kommunalpolitikerne, der i Norge - ligesom i Danmark - er dem, der driver skolerne. Hun ønsker, at de tager denne mulighed i brug.

- De, som arbejder i skolerne, har et alvorligt ansvar for at sikre eleverne et trygt arbejdsmiljø. Såfremt de gentagende gange ikke tager problemet op, så gør de ikke deres job. Så må det få samme konsekvenser, som vi af og til ser i erhvervslivet. De må afskediges, uddyber hun.

Læs også: Bernts opslag hyldes af tusinder: ‘Tænk, hvis dette skete for dig og ikke “bare” et barn’

Forslaget møder modstand hos lederen for landets rektorer, som ikke mener, at det er for vanskeligt at afskedige rektorer og lærere, som har håndteret mobning dårligt.

- Jeg kan ikke svare for lærerne, men når det gælder skoleledere er det ikke mit generelle indtryk, siger Solveig Hvidsten Dahl.

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler: