Politikere i USA vil sanktionere mod Snowden-hjælpere

Amerikanerne anklager Snowden for spionage, efter at han har lækket oplysninger om den amerikanske efterretningstjenestes omfattende overvågningsprogram, Prism. Siden 23. juni har han opholdt sig i en russisk lufthavn, hvor han kom til efter et kort ophold i Hongkong, som var første destination på hans flugt fra de amerikanske myndigheder.

Snowden har søgt om midlertidig asyl i Rusland, mens han leder efter et andet land at rejse til. USA har meddelt, at man vil blive dybt skuffet, hvis Rusland imødekommer Snowdens forespørgsel og lader ham forlade lufthavnen.

Den republikanske senator Lindsey Graham forklarer, at han præsenterede ændringen til lovforslaget for at få opmærksomhed fra de lande - ikke kun Rusland - som kan finde på at lade Snowden komme ind over grænsen.

Selv om det ikke er helt klart, hvilke sanktioner det kan ende med, kan muligheder være at tilbagekalde eller suspendere handelsprivilegier eller -præferencer, lyder beskrivelsen i ændringsforslaget.

Hvordan et sådan sanktionsprogram vil fungere, er heller ikke udspecificeret, og der er fortsat en del skridt, før ændringen til lovforslaget kan blive til virkelighed.

Dagens Gossip

Dagens TV