Politikere ønsker ankemuligheder for børn

Retsordførerens udmelding kommer efter en historie i TV Avisen søndag aften om to børn på 13 og 14 år, der ikke blev hørt, før det blev afgjort, at de skal flyttes fra deres plejefamilie.

Børnene har boet hos plejefamilien det meste af deres liv, og Pernille Skipper mener, at der skal ses på lovgivningen, så børn i samme situation kan få deres sag bragt for en dommer.

»Som det er lige nu, så er det ikke tilfældet, og den konkrete sag viser, at det kan være nødvendigt,« siger hun ifølge dr.dk.

Børn har i henhold til serviceloven ret til at blive hørt, før store beslutninger træffes i deres liv.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Københavns Kommune hørte imidlertid ikke børnene, før beslutningen om at fjerne dem fra plejefamilien blev truffet, skriver dr.dk.

Juraprofessor Eva Smith mener også, at lovgivningen skal ændres, så børn får en ankemulighed og kan bringe sagen for en dommer, skriver dr.dk.

Børnenes advokat Susanne Ipsen kalder sagen grotesk.

»Børnene er retsløse i denne her sag, og det er svært som advokat ikke at vide, hvor man skal gå hen med to børns legitime krav om at blive taget alvorligt,« siger hun.

Venstres retsordfører Eyvind Vesselbo (V) vil nu stille spørgsmål til socialminister Karen Hækkerup (S).

»Det er som om, man i kommunerne tager for let på det og tænker, at de her svage børn og voksnes liv kan man skalte og valte med,« siger han ifølge dr.dk.

Dagens Gossip