Politikere slagter forslag om nationalt DNA-register

Lørdag foreslog Dansk Folkeparti, at alle nyfødte kommer i DNA-registret via en blodprøve, da det er »et fantastisk godt redskab for politiet«.

»Vi kan se fra sagen om sexkrænkeren på Fyn, at der kunne have været sparet ofre, hvis man på et tidligere tidspunkt havde fået et match med DNA-systemet. Alt for mange er blevet mistænkeliggjort, og politiet kunne have sparet ressourcer, hvis man fra start havde fundet gerningsmanden,« siger retsordfører Peter Skaarup (DF).

Fredag erkendte en 40-årig mand at stå bag sexforbrydelser mod to mindreårige piger på Fyn sidste år. Manden blev fældet af DNA i forbindelse med en anden sag, hvor politiet tirsdag gjorde et større fund af kemikalier. Siden efteråret i fjor har politiet taget mundskrab til DNA-prøver fra flere hundrede mænd.

Peter Skaarup vil stille det som et lovforslag efter Folketingets sommerferie, men han skal ikke regne med, at et landsdækkende DNA-register foreløbigt får gang på jorden.

Hos Socialdemokraterne mener partiets retsordfører Ole Hækkerup (S), at det ligner en drøm fra det hedengangne Sovjetunionen.

»Vi har allerede et DNA-register med knap 100.000 borgere, som er dømte eller mest sandsynligt vil begå noget kriminelt. Det, synes vi, er rigeligt. Det er klart, at hvis staten har befolkningen i ét stort register, så er det lettere at holde øje med, hvad borgerne laver. Men så er vi også tæt på at realisere det, der var kommunisternes drøm i det gamle Sovjetunionen, og som man så hos Stasi i Østtyskland,« siger Ole Hækkerup, der ikke vil »mistænkeliggøre alle danskere per definition«.

Liberal Alliance og SF tager også afstand fra det kommende lovforslag.

»Borgernes DNA tilhører ikke som udgangspunktet staten. Alle borgere skal ikke betragtes som potentielle forbrydere, og derfor stemmer vi klart nej til forslaget fra Dansk Folkeparti,« siger Liberal Alliances Simon Emil Ammitzbøll (LA), der dog kalder det fint, at man gemmer DNA på borgere, der har begået forbrydelser.

Lignende toner kommer der fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF):

»Vi er meget indstillede på, at folk har nogle rettigheder, der er ukrænkelige, og det indebærer også, at man ikke skal stå i et DNA-register, hvis man ikke er forbundet med noget kriminelt,« siger retsordføreren fra SF.

Peter Skaarup afviser, at en obligatorisk plads i DNA-registret er et indgreb i den personlige frihed.

»Hvis man har rent mel i posen, så vil der ikke være nogen som helst problemer i at stå i et DNA-register, fra man er nyfødt. I sidste ende vil det give borgerne en sikkerhed, at politiet kan gribe ind hurtigt for at stoppe voldtægtsforbrydere, inden de voldtager flere,« siger Peter Skaarup.

Det nuværende DNA-register giver mulighed for at gemme dømtes DNA-profiler i op til deres 80. år og gemme DNA-profiler på sigtede i ti år.

Ifølge Rigspolitiet var der i fjor 2.966 såkaldte hits, altså match mellem spor og person. I alt var der 1. juni i år 91.327 DNA-profiler i registret.

Dagens Gossip