Politikere støtter op: Storebæltsbroen skal være gratis

Fyens Stiftstidende begyndte i søndags en storstilet kampagne mod afgiften på Storebælt. De 235 kroner det koster at passere broen, bremser udviklingen på Fyn, mener det fynske erhvervsliv. Derfor har de fået nok og går til kamp mod broafgiften.
Få dage efter kampagnen er skudt i gang, melder Liberal Alliance sig på banen. De ønsker at fjerne brotaksten på Storebæltsbroen som led i de kommende finanslovsforhandlinger.
Det skriver fyens.dk

Læs også: Avis i stor kampagne: Drop brotaksten på Storebælt

For at støtte områderne på begge sider af broen foreslår Liberal Alliance, at det fremover skal være gratis for biler, busser og lastvogne at køre over Storebæltsbroen.
Hvis afgiften fjernes, vil det umiddelbart kunne aflæses i områdernes økonomiske vækst, og det vil binde Danmark endnu bedre sammen, lyder argumentet fra Liberal Alliance til fyens.dk.

Der er cirka 30.000 bilister, der dagligt kører mellem Fyn og Sjælland. Ved at fjerne broafgiften, vil der naturligvis mangle en del penge i statskassen. Men Liberal Alliance har en løsning.

- De penge, der i dag kommer ind i broafgift og som bruges på drift, gældsafvikling og andre transportinvesteringer gennem Infrastrukturfonden, har vi fundet andre steder i økonomien, så der ikke efterlades noget hul. Samfundsøkonomisk er det her en meget fornuftig prioritering, som vi håber, vores kolleger i de andre partier vil lytte til, siger Anders Samuelsen. 

Dagens Gossip