Politisk kaos truer i Italien

Mandag tog en komite under det italienske senat fat på en række møder, hvor den 76-årige Berlusconis skæbne skal afgøres, efter han i august blev idømt fængsel for skattefusk.

Den 23 medlemmer store komite skal tage stilling til, hvordan Berlusconi skal straffes. I første omgang blev Berlusconi idømt fire års fængsel. Men på grund af hans 76 år er straffen sat ned til ét år.

Komiteen forventes som minimum at sende Berlusconi ud i den politiske kulde i mindst et år. Ifølge Reuters vil 14 af komiteens medlemmer stemme for en eksklusion af Berlusconi fra politik og dermed det italienske parlament, hvor den kontroversielle politiker repræsenterer sit centrumhøjre-parti, PDL.

Flere politikere fra PDL har truet med at trække sig ud af den skrøbelig koalition med premierminister Enrico Lettas regering og Lettas socialdemokratiske parti, PD, hvis Berlusconi smides ud af parlamentet.

Komiteens behandling af sagen forventes at kunne vare op mod flere uger.

Dagens Gossip