»Det er herligt. Vi vil hellere have, at soldaterne er i Skive eller andre steder i Danmark, hvis der ikke er brug for dem ude i verden, fordi det er mere sikkert,« siger Dansk Folkepartis udenrigsordfører Søren Espersen (DF).
Ifølge regeringens Afghanistan-plan skulle de danske tropper først have forladt landet i foråret 2014, når »Hold 16« af danske soldater kom hjem. Men de bliver hjemme og lader kamptropperne på »Hold 15« afslutte den militære indsats, da briterne ikke længere har brug for dansk hjælp i Camp Bastion.
Enhedslisten har tidligere opfordret regeringen til at trække de danske tropper ud af Afghanistan tidligere end ved udgangen af 2014, som det i første omgang var meningen.
»Det er dejligt, når ens forslag går igennem - hvis de har lyttet til briterne, gør det heller ikke noget,« siger partiets forsvarsordfører, Nikolaj Villumsen (Ø).
Den tidligere danske tilbagetrækning skal ifølge forsvarsminister Nick Hækkerup (S) findes i, at træningen af de afghanske styrker er gået så godt, at de nu er klar til at overtage ansvaret for sikkerheden.
»Kan de tage vare på sikkerheden? Kan de løse de opgaver, der skal løses? Det vurderer man militært, og det er derfor, vi kan trække vores infanteri hjem,« siger Nick Hækkerup.
»Det er glædeligt, at vi kan fremrykke tidspunktet, hvor vi flytter hovedvægten fra kamp til bistand. Det er et tidspunkt, jeg har ventet på,« sagde statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) ved sit ugentlige pressemøde i Statsministeriet tirsdag.
Hun kalder beslutningen »en milepæl« for den danske indsats og bliver suppleret af udenrigsminister Villy Søvndal (SF).
»Jeg synes, det er godt, at vi er et sted, hvor det her kan lade sig gøre,« siger han.
Men han erkender, at de danske tropper forlader et land, hvor det langt fra er alt, der er fryd og gammen.
»Jeg tror, man skal passe på med de alt for store ord. Der er nogle ting, der er lykkedes, men det er klart, at vi forlader et land, der stadig er skrøbeligt,« siger Villy Søvndal.
Forsvars- og udenrigsordførere fra hele det politiske spekter benyttede nyheden om tilbagetrækningen til at hylde de danske soldater for indsatsen i Afghanistan.
»Det er deres fortjeneste, at vi nu er kommet så langt i arbejdet med, at afghanerne igen kan blive herrer i eget hus, siger Venstres forsvarsordfører, Troels Lund Poulsen (V).
Men afghanerne vil formentlig blive nødt til at invitere Taleban, hvis indflydelse de internationale styrker har kæmpet så hårdt for at minimere, indenfor. Præsident Hamid Karzai er allerede gået i gang med at forhandle landets nærmeste fremtid på plads med Taleban og vil ifølge Mikkel Vedby Rasmussen, der er militærekspert ved Københavns Universitet, intensivere de forhandlinger.
»Indtil tilbagetrækningen er gennemført, har regeringen i Kabul chancen for at lave en aftale med Taleban, og Karzai er gået fra at være Talebans største fjende til i hvert fald at overveje at blive en af organisationens venner,« siger han.
Mikkel Vedby Rasmussen vurderer, at Hamid Karzai med vestlige soldater og penge i ryggen står stærkt lige nu, men at magtbalancen tipper, jo tættere vi kommer på de internationale troppers afsked.
»Når den fordel forsvinder, så vil Taleban stå meget stærkt,« siger militæreksperten.
Efter kamptroppernes hjemkomst i august vil Danmark stadig være tilstede i Afghanistan med støtte til den afghanske hær og humanitær hjælp, men antallet af soldater vil blive reduceret fra 650 til cirka 300 ved udgangen af 2013.
